Testamente for ægtefæller med fællesbørn

Hvad sker der, hvis vi ikke laver et testamente?

Hvis I ikke laver et testamente, vil hele arven efter den af jer, som går bort først, blive delt med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen fordelt mellem jeres fællesbørn.

Hvordan kan arven fordeles efter den førstafdøde ægtefælle?

Udgangspunktet er, at testamenter er gensidigt begunstigende. Det betyder, at I som ægtefæller tilskriver hinanden så stor en del af jeres individuelle arv som overhovedet muligt.

Hvis én af jer afgår ved døden, vil den længstlevende ægtefælle gennem testamentet kunne sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at fordelingen af arv efter førstafdøde “udskydes”. Det kan medføre, at længstlevende ægtefælle vil have bedre økonomiske muligheder for at kunne blive i den fælles bolig og tage vare på jeres fællesbørn. Du kan læse mere om uskiftet bo i vores artikel om uskiftet bo, og hvad det betyder for dig.

Det kan i et testamente besluttes, at hvis det uskiftede bo skal skiftes – for eksempel på grund af forsikrings- eller pensionsforhold – så vil arven til børnene blive begrænset mest muligt, så længstlevende har bedre mulighed for eksempelvis at blive i boligen. 

Dette er den almindelige måde at lave gensidige testamenter på, og I vil herved kunne sikre hinanden økonomisk, da den længstlevende ægtefælle på den måde kan råde over førstafdødes formue.

Se hvordan Legal Desk virker. Artiklen fortsætter under videoen.

Hvordan kan arven fordeles efter den længstlevende ægtefælle?

Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil I typisk kunne vælge, hvordan arven efter denne ægtefælle skal fordeles. I kan nedenfor se, hvordan arven kan fordeles:

1. Arven deles ligeligt mellem livsarvinger

Dette betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle bliver delt ligeligt mellem jeres fællesbørn (hvilket også er udgangspunktet i Arveloven).

Eksempel: Mikkel og Mette er gift og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt ligeligt mellem Oliver, Anne og Martin (⅓ til hver).

█ Oliver: 33,3%

█ Anne: 33,3%

█ Martin: 33,3%

2. Arven skævdeles mellem livsarvinger

Dette betyder, at arven efter længstlevende ægtefælle skævdeles mellem livsarvinger, således af nogle livsarvinger bliver begrænset til deres tvangsarv, mens andre arver mere.

Eksempel: Mikkel og Mette er gift og har tre fællesbørn (Oliver, Anne og Martin). Uanset hvem der bliver længstlevende ægtefælle (dør sidst) af Mikkel og Mette, vil arven blive delt mellem Oliver, Anne og Martin. Mikkel og Mette har dog i deres testamente bestemt, at Martin udelukkende arver sit tvangsarvelod, mens Oliver og Anne deler resten af arven ligeligt.

█ Martin: 8,3% (tvangsarv)

█ Oliver: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

█ Anne: 45,8% (halvdelen af resterende arv)

Hvordan gør vi et testamente gyldigt?

For at et testamente kan blive gyldigt, skal I, når I har udarbejdet det, underskrive det foran en notar. Det betyder rent praktisk, at I skal vente med at underskrive jeres testamente, indtil I er hos notaren. I kan læse mere om, hvordan I får en tid hos notaren, og hvad I skal medbringe i vores artikel om, hvordan du underskriver hos notar.

Lav dit testamente online med Legal Desk

Du kan lave dit testamente online med Legal Desk på kun 15 minutter. Alt det kræver er, at du udfylder vores formular, hvorefter du straks modtager testamentet – klar til underskrift hos notar. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift på 300 kr.

Fordelen ved at lave dit testamente online er, at det er lige så juridisk gyldigt, som hvis en advokat udarbejdede det, men til en langt lavere pris, med mindre besvær og på meget kortere tid.

Klik 'Lav testamente nu' for at gå i gang med dit testamente!